Tilbage

Podcast: Udfordringer og drømme fra mere end 150 direktører på LinkedIn

LinkedIn·Mathilde Just·23/02-2025· 3 minutter

Hvordan bruger direktøren LinkedIn?

Hvad bruger direktørerne platformen til? Hvad er de største udfordringer? Hvor ofte laver de indhold? De spørgsmål (og flere) har vi stillet mere end 150 direktører for at blive klogere på deres brug af LinkedIn. Resultaterne har været så interessante, at vi har skabt en podcastserie på 10 episoder, hvor vi dykker ned i, hvordan direktører kan bruge LinkedIn mere effektivt uden at føle, at det stjæler unødigt meget tid.

Hvad viser undersøgelsen?

Download vores rapport her

Vores undersøgelse er baseret på svar fra over 100 direktører, der har delt deres oplevelser og udfordringer med LinkedIn.

  • 66% af direktørerne nævner tidsmangel som deres største udfordring, hvilket gør det til den mest markante barriere for at være aktiv på LinkedIn.

  • 52,5% oplever problemer med at finde idéer til indhold, hvilket betyder, at de mangler inspiration til, hvad de skal dele.

  • 29,7% nævner synlighed som en udfordring, hvilket indikerer, at mange føler, at deres opslag ikke får nok opmærksomhed eller engagement.

  • Samtidig svarede 85% af dem, at de selv skriver deres opslag, hvilket viser en stor vilje til at være aktiv på platformen, men også en udfordring i at få sat tid af til det.

  • Over 40% af respondenterne vurderer, at LinkedIn hjælper dem med at styrke deres personlige brand og understøtter virksomhedens vækst og positionering. Det understreger, hvor vigtig platformen er blevet i det moderne erhvervsliv.

Når vi ser på, hvordan LinkedIn vurderes generelt, viser undersøgelsen en gennemsnitlig tilfredshedsscore på 7,8 ud af 10. Det indikerer, at platformen er populær, men stadig har plads til forbedring.

Et interessant fund er også, at mange direktører stadig er passive brugere. Hele 34,7% poster mindre end én gang om måneden, mens 31,7% kun poster 1-2 gange om måneden. Kun 10,9% poster mere end én gang om ugen, hvilket viser, at mange stadig tøver med at dele deres tanker og erfaringer offentligt.

Derfor har vi lavet en podcast!

For at give konkret inspiration og hjælp til de direktører, der gerne vil blive bedre til at bruge LinkedIn, har vi skabt en podcastserie, hvor vi gennemgår undersøgelsen og giver en masse konkrete råd og værktøjer. Vi dykker blandt andet ned i:

  • Hvordan du finder tiden til LinkedIn

  • Hvordan du finder på godt indhold

  • Hvordan du bliver thought leader på LinkedIn

  • Hvordan du bygger et relevant netværk

  • LinkedIn vs. Facebook – hvad sker der med platformen?

  • Hvordan du skaber synlighed og engagement på dine opslag

  • Hvordan LinkedIns algoritme fungerer

  • Hvordan du gør din branding mere autentisk og "mærkbar"

Podcasten er en limited serie på 10 episoder, så der er masser af konkret viden at hente.

Vi har også lavet en kort rapport med alle tallene fra undersøgelsen, som du kan downloade – du finder linket i vores shownotes.

Lyt med og bliv inspireret!

Vi håber, du vil lytte med og få ny inspiration til at bruge LinkedIn på en måde, der passer til din hverdag. 

Lyt på Spotify

Lyt på Apple

Lad os connecte på LinkedIn – vi vil rigtig gerne høre dine tanker om undersøgelsen og podcasten!

Hop ind på Mathildes profil

Hop ind på Jacobs profil